Ønsker du aktiv ferie? Din guide sport og fysiske aktiviteter på Østbornholm
For mange handler den perfekte ferie ikke kun om afslapning, men om at få pulsen op i rammer, der giver fornyet energi, og hvor sport og fysiske aktiviteter er det bærende element i fællesskabet. Svaneke og området omkring Hullehavn Camping er perfekt til netop det – uanset om du er til ketsjersport, trail-løb eller vandaktiviteter.
Her er vores guide til de bedste sportsaktiviteter i vores baghave:
Ketsjersport i unikke omgivelser: Padel og Tennis
Svaneke er med på bølgen, når det kommer til de hurtigste ketsjersportsgrene:
Padel i Svaneke: Blot et stenkast fra campingpladsen finder du Match Padel Svaneke, der tilbyder to moderne udendørs double-baner ved Svaneke Idrætsklub (SIK). Her er der Pay & Play fra kl. 06.00 til 23.00, og du kan nemt booke via din smartphone.
Svaneke Tennisklub: Hvis du er mere til den klassiske sport, kan gæster og turister leje en tennisbane på timebasis eller ugebasis. Klubben har endda ketsjere til låns, hvis du ikke fik plads i kufferten.
Teamspirit: Fodbold, Volleyball og "Fælles Fodbold"
Når sommeren rammer Svaneke, blomstrer fællesskabet på banerne:
Fodboldbanerne: Svaneke Idrætsklub (SIK) råder over fantastiske fodboldfaciliteter. Flere gange om ugen om sommeren arrangeres der "fælles bold", hvor alle – uanset alder og niveau – kan møde op og være med i en uformel kamp. Banerne er frie for alle, så man kan også sætte gang i en omgang rundbold eller tovtrækning.
Beachvolley ved Hullehavn: Lige ved siden af stranden og caféen Sydøst for Paradis finder du vores populære beachvolleybane. Det er det perfekte sted at slutte dagen med en kamp i sandet, mens solen går ned over klipperne.
Naturens træningsbane: Trail og Cykling
Bornholms natur er skabt til udholdenhedssport:
Trail-løb på Kyststien: Redningsstien (Kyststien) går direkte gennem Hullehavn Camping. Den byder på enestående trail-ruter langs klippekysten mod både Gudhjem og Nexø. Det unikke terræn og udsigten over Østersøen giver en løbeoplevelse udover det sædvanlige.
Nationalrute 10: Bornholm Rundt på cykel er en klassiker. Ruten på ca. 105 km fører dig hele øen rundt, og Svaneke er det perfekte stop undervejs til at tanke energi. Mindre kan også gøre det. Man bestemmer heldigvis selv.
Lokale cykeleksperter: Service og udlejning
Hvis din cykel driller, eller du har brug for en el-cykel til bakkerne, er hjælpen nær:
Boss Cykler: Beliggende i Nexø og med udlejningsstationer direkte i Svaneke ved bl.a. Siemsens Gaard. De har eksisteret siden 1987 og har et professionelt værksted, der reparerer alle typer cykler.
Svaneke Cykelværksted: Michael er vores egen Cykelsmed i Svaneke. Han hjælper altid, så man hurtigt kan komme tilbage på landevejen.
Vand, Vægte og Velvære
Kajak ved Hullehavn: Hullehavn er et yndet sted for havkajakker at lægge til. Ønsker du at leje en kajak, findes der gode muligheder hos Havkajak Bornholm i det nærliggende Aarsdale.
SIK Fitness: Har du brug for tungere vægte, har Svaneke sit eget fitnesscenter i Mariegården (Søndergade 24). Her kan turister købe en dagsbillet til kun 50 kr. eller en ugebillet til 100 kr., hvilket gør det utroligt nemt at holde træningen ved lige i ferien.
Yoga og velvære: I løbet af sommeren er der ofte yoga på Hullehavn, og vi Svaneke Yoga i Gruset. I ydersæsonen i april, maj, juni og september anbefaler vi et besøg i Svaneke badeklub, som har en stor, lækker sauna med Danmark bedste udsigt.